Hej Nivå vandski klub.

Efter samtale med Michael har jeg skrevet en lille opdatering omkring hvordan alt står til her i USA og med min fod til dem som er interesseret :-)
Tingene går stille fremad. Der er dog stadig lang vej igen, da jeg har beskadiget nerver spredt over hele foden, specielt under foden.

Jeg kan mærke den, men den føles ligesom når ens fod er gul af kulde. Jeg er dog begyndt at skære på mine hop ski og har faktisk haft nogle rigtig gode skær, men jeg mangler stadig balance som kommer mere og mere, stille og roligt.  Jeg løber også slalom her og der.
En stor del af min skade var i hælen (efter operationen, da hælen døde)  og de efterfølgende 3 operationer var jeg lagt i gibs med tæerne peget nedad, som en ballerina. Det gør nu, at jeg har meget svært ved at bøje foden og jeg skal strække ud flere gange i løbet af dagen, som kommer til at have stor betydning for min landing i hop, da jeg bliver nødt til at kunne bøje foden.

Jeg har ikke været over hoppet endnu, men for lov til at prøve et mini hop om ca. 1 1/2 måneds tid, for at se det gør ondt og om jeg skal have nogle af mine skruer taget ud eller ej.

For ca. en uge siden er jeg flyttet i mit eget hus i Haines city Florida, med min kæreste Thomas Asher. Det er så fantastisk at have vores eget hus ved en sø, hvor vi kan ski. Det er dog ikke kommet så hurtigt som mange tror, da Ray og jeg hver købte en grund, ved siden af hinanden, her på søen for ca. 2 år siden. Derefter røg jeg på hospitalet i 3 1/2 og Ray blev syg samtidig med jeg var indlagt.
Som de fleste af jer ved, gik Ray bort for halvanden måned siden af melanoma hudkræft. Savner ham enormt og alt det her virker helt forkert uden ham. Det sidste halvandet år har været det længste og samtidig været det hurtigste jeg har oplevet.

Ray var så fantastisk og havde et helt utroligt livssyn helt indtil han sov ind. Fantastisk person, altid positiv med et stort smil:-)

Disse dage er Tom og jeg ved at gøre vores baner klar her på vores sø. Netop i dag er vores hop kommet på vandet og er nyvokset. Vi fik vores slalombane homologeret forleden uge, så de er også klar. Vi er en del venner og familie her, så skønt at der er god aktivitet på vandet.

Håber også i har det godt derhjemme i klubben. Godt at høre at I næsten har fået styr på de vinterbadere, af sted med dem :-)

Jeg vil benytte lejligheden til at sende en stor hilsen til hele familien Knudsen og Peter Langkilde :-)

Håber I vil besøge mig på min hjemmeside, hvor jeg opdaterer ofte, så kig forbi www.junefladborg.com
https://twitter.com/#!/junefladborg

Knus
June