31. maj 2018

Spørgsmål og svar

Her har vi samlet svarene på nogle af de hyppigste spørgsmål, vi får om genomforskning.

For tiden omfattes brug af Next Generation Sequencing (NGS) til total genomisk sekventering (Whole Genome Sequencing, WGS), total exom sekventering (Whole Exome Sequencing, WES) eller total RNA-sekventering. Dette gælder også ovenstående metoder anvendt på DNA/RNA fra humane tumorer, da resultaterne ofte afslører den genestiske profil i resten af kroppen.

Derimod anses gensekventering af bakterier isoleret fra mennesker ikke anses for omfattende kortlægning af individets arvemasse.

Targeteret sekventering, hvor sekventeringen målrettes et begrænset antal definerede gener, er heller ikke omfattet af begrebet ”omfattende kortlægning af individets arvemasse”. Dette gælder også for Genome Wide Association Studies (GWAS-undersøgelser), udført ved brug af SNP-arrays, der undersøger hyppige gen-varianter. GWAS undersøgelser, der også kortlægger sjældne varianter, der kan have stor prædiktiv værdi og dermed væsentlig betydning for forsøgspersonerne, anses derimod for omfattende kortlægning (fx Infinium Global Screening Array fra Illumnia).

Epigenetiske undersøgelser anses for omfattende kortlægning af individets arvemasse, hvis der kan generes tilfældighedsfund af væsentlig betydning for den undersøgte forsøgsperson. Analyser, der ikke giver omfattende sekvensinformation er ikke omfattet. Dette gælder fx brug af methylerings-assay (som undersøger en begrænset del af CpG sites i det humane genom). Derimod vil metoder, der indbefatter DNA sekventering ved NGS af et stort antal områder i arvemassen, anses for at være omfattende kortlægning (fx whole genome bisulfite sequencing, der kan give information om alle CpG sites).

Selv om der ikke gennemføres omfattende sekventering, anbefaler komitésystemet, at man følger principperne i genomvejledningen, hvis der er risiko for at gøre uventede fund (fx ved targeteret undersøgelse af et meget stort antal gener).


Forsøg med omfattende kortlægning af individets arvemasse, hvor der indhentes informeret samtykke fra forsøgspersonerne, skal anmeldes til de regionale videnskabsetiske komiteer.

Forsøg med omfattende kortlægning af individets arvemasse, hvor der søges om dispensation fra kravet om indhentelse af informeret samtykke fra forsøgspersonen, skal anmeldes til National Videnskabsetisk Komité.Se her om anmeldelse til NVK

Forsøg, der ikke falder ind under begrebet "omfattende kortlægning af individets arvemasse", fx ved targeteret sekventering, og hvor der søges om dispensation fra indhentelse af informeret samtykke, skal anmeldes til de regionale videnskabsetiske komiteer. Se her om anmeldelse til en regional komité.


I disse sager lægger komiteerne bl.a. vægt på;

  1. at der ikke søges efter kendte varianter af betydning for andre alvorlige sygdomme, hvorfor risikoen for tilfældighedsfund er minimal,
  2. at der opstilles klare og hensigtsmæssige retningslinjer for håndtering af tilfældighedsfund i overensstemmelse med NVKs retningslinjer. Det anbefales, at der oprettes en komité af uafhængige sagkyndige, der ved forekomst af tilfældighedsfund skal vurdere, om der skal ske tilbagemelding efter retningslinjerne, herunder processen herfor,
  3. at formålet og sigtet med det nye projekt ikke er væsentligt anderledes end det oprindelige projekt, hvorfra det biologiske materiale er udtaget, eller at materialet er udtaget fra patienter inden for samme sygdomsgruppe (ved materiale udtaget fra tidligere forsøg) at forsøgspersonerne blev informeret om,
  4. at der vil ske undersøgelser af arveanlæg (gener), og at en del af deltagerne har haft mulighed for at tage stilling til, om de ønsker tilbagemelding om væsentlige helbredsmæssige fund,
  5. at en væsentlig del af deltagerne antages at være afgået ved døden.

Desuden skal materialet være udtaget og opbevaret lovligt frem til anvendelsen.

Du kan se nærmere om praksis i dispensationsager her.


Børn kan normalt kun indgå i interventionsforskning, hvis forskning med voksne ikke giver samme nytte, og deltagelse i forsøget giver barnet en direkte helbredsmæssig gevinst.

Hvis et forsøg kun kan gennemføres med børn, er det et krav, at forsøget giver meget store fordele for børn med den undersøgte sygdom. Disse krav følger af komitélovens regler (§ 19).

Ved biobankforskning, hvor der søges om dispensation fra samtykkekravet, kan indgå børn i forskningen, hvis forsøget ikke udgør en ny risiko eller belastning af barnet (komitélovens § 10).

Det anses som en belastning af børn, særligt raske, hvis de i deres barndom eller ungdomsår som følge af omfattende kortlægning af deres genom vil kunne risikere at blive konfronteret med tilfældighedsfund af alvorlig helbredsmæssig karakter, som evt. først måtte slå igennem i voksenårene.

Raske børn tillades derfor normalt ikke i biobankforsøg med genomsekventering.

Du kan læse mere om komiteernes praksis om børn i Genomvejledningen.

Tilfældighedsfund

Det er fund, som opfylder de 5 kriterier for tilbagemelding i Genomvejledningen. Til støtte henvises til ACMGs liste


Nej.

Man skal ikke aktivt lede efter mutationer i disse specifikke gener, hvis forskningen i øvrigt ikke har fokus på undersøgelse af disse gener. NVKs vejledning omhandler håndtering af disse gener, hvis de fremkommer ved at tilfælde. Et tilfældighedsfund er ikke noget, som man leder efter.


Ja.

Tilfældighedsfund er ikke et mål i sig selv. Tværtimod vil foranstaltninger til at minimere sandsynligheden være tilladte. Forskning er ikke patientbehandling og der foretages derfor ikke en diagnostisk udredning af den konkrete patient.

Da forskning handler om at fremskaffe ny viden inden for et særligt interessefelt må der gerne fokuseres på specifikke områder, således at der fx bioinformatisk præferentielt genereres data fra specifikke områder i genomet.

Så kan der ses bort fra data fra andre områder, fx områder i genomet, hvor visse varianter vides at have væsentlig betydning for forsøgspersonens helbred. Dette kan f.eks. gøres ved at visse områder ikke behandles bioinformatisk. Man kan fx vælge at se bort fra de klinisk relevante gener på ACMGs (American College of Medical Genetics and Genomics) liste ved at undlade at ”kalde” varianter, eller bortfiltrere alle kaldte varianter, i de gener, der er på listen, før den videre analyse.

I så fald skal det stå i protokollen, at udvælgelsen sker på en sådan måde, at der ikke genereres eller registreres data vedrørende de uønskede informationer.


Det vides ikke med sikkerhed. Men ved henvendelse til hospitalerne svares der, at tilfældighedsfund er sjældent forekommende i forskning.

Sponsor videregiver individuelle tilfældighedsfund til investigator og det er investigators ansvar at vurdere signifikansen af resultatet og konsultere en sagkyndig komité. Om den sagkyndige komité se spørgsmål 10-14.

Den sagkyndige komité skal melde vurderingen tilbage til den forsøgsansvarlige og det er forsøgsansvarliges ansvar at melde relevante tilfældighedsund tilbage til forsøgspersonen eller delegere dette til en behørigt kvalificeret person/afdeling.

Hvis forsøgspersonen frabeder sig væsentlige helbredsoplysninger eller er død, bør det vurderes, om der skal ske kontakt til slægtninge ud fra hensynet til at redde liv og førlighed. Det er den forsøgsansvarlige, der har det helt overordnet ansvaret for, at tilfældighedsfund håndteres med omhu og samvittighedsfuldhed.

Den sagkyndige komité skal vurdere betydningen af tilfældighedsfundet og om der skal ske tilbagemelding ud fra de 5 kriterier herfor og processen herfor. Kriterierne er specificeret i Genomvejledningen. Komiteen kan bestå af en klinisk genetiker, en speciallæge inden for sygdomsområdet eller en molekylærbiolog. Komiteen kan oprettes ad hoc eller gennem et samarbejde med et klinisk genetisk afdeling på et sygehus eller en komité kan nedsættes af den klinisk genetiske komité på et sygehus.

Nej.

Der er tilstrækkeligt, at der er oprettet én sagkyndig komité i forskningsprojektet.

Ja.

Den sagkyndige komité kan oprettes ad hoc til brug for det konkrete forskningsprojekt eller der kan indgås aftale med en klinisk genetisk afdeling.

Nej.

Dette er ikke et krav. Det afgørende er, at den nødvendige sagkundskab er tilstede.

Ja.

Den sagkyndige komité kan være oprettet i privat regi. Det afgørende er, at komiteen består af den nødvendige ekspertise, dvs. speciallæge, en molekylærbiolog og en kliniske genetiker inden for sygdomsområdet.